Her finder du svar på ofte stillede spørgsmål! Jeg bruger meget tid på at besvare henvendelser, så jeg bliver glad, hvis du tjekker her først. Har du andre spørgsmål, er du velkommen til at kontakte mig på eirin@teachingfuntastic.no
JEG KAN IKKE LOGGE IND
Sørg for, at du har oprettet en gratis konto. Hvis du ikke kan huske din adgangskode, kan du klikke på “Glemt adgangskode”. Hvis du ikke modtager mailen til nulstilling af adgangskoden, kan den være havnet i spam- eller uønsket-mappen, så tjek der. Det kan også være, at du forsøger at logge ind med en e-mailadresse, som ikke er registreret. Prøv, om du kan have oprettet dig med en anden e-mailadresse. Hvis du stadig har problemer, kan du kontakte mig og oplyse e-mailadressen til brugeren, så hjælper jeg dig med en ny adgangskode.
HVORDAN ÆNDRER JEG E-MAILADRESSE ELLER ADGANGSKODE?
Gå til “Min konto” og derefter “Kontodetaljer“.
HVAD MENES DER MED, AT MATERIALET ER DIGITALT?
Materialet er ikke et fysisk produkt, men digitale filer, som kan downloades og printes.
HVORNÅR MODTAGER JEG DET MATERIALE, JEG HAR BESTILT?
Straks efter betaling bliver materialet tilgængeligt under “Min konto“. Her finder du alle dine køb i menuen. Åbn dine ordrer for at finde filerne og downloade dem.
JEG KAN IKKE FINDE ORDRERNE PÅ “MIN KONTO”
Tjek, om du kan have oprettet to konti og er logget ind på en anden konto end den, du brugte ved bestillingen. Hvis du har to konti, er du velkommen til at kontakte mig, så sletter jeg den ene og eventuelt overfører dine køb til den rigtige konto.
JEG HAR VED EN FEJL KØBT DET SAMME MATERIALE FLERE GANGE
Hvis du har købt det samme materiale mere end én gang, eller både en samlepakke og enkeltmateriale, som indgår i denne, refunderer jeg dette. Kontakt mig på mail og oplys den e-mailadresse, din bruger er registreret med, samt ordrenummer.
JEG HAR MISTET ALT PÅ MIN COMPUTER – HVORDAN FÅR JEG ADGANG TIL MIT MATERIALE?
Dine ordrer/køb bliver aldrig slettet fra din konto. Du kan logge ind på hjemmesiden fra hvilken som helst computer og finde alt det materiale, du har købt.
JEG HAR PROBLEMER MED UDSKRIFT
De fleste filer er PDF-filer og skal åbnes og printes fra programmet Adobe Reader. Først skal materialet downloades og gemmes på din computer. Derefter åbnes filen i Adobe Reader. De fleste har allerede Adobe Reader installeret, men programmet kan også downloades gratis her.
Hvis der ikke sker noget, når du forsøger at printe, skyldes det ofte printerens netværk, som har problemer med en skrifttype eller meget grafik. For at “snyde” printeren kan du markere indstillingen “Udskriv som billede” i udskriftsdialogen i Adobe Reader. Enten vises denne indstilling direkte, eller også skal du klikke på “Advanced” for at finde den.
Denne løsning retter også andre udskriftsproblemer, som fx streger eller manglende tekst.
KAN JEG DELE MATERIALET ELLER FILERNE, JEG KØBER, MED ANDRE KOLLEGER?
Nej. Når du køber et materiale, svarer det til 1 produktlicens. Det betyder, at du må bruge materialet med så mange klasser og elever, du ønsker – men kun når det er dig, der underviser og bruger materialet. Hvis andre på klassetrinnet eller på skolen ønsker at bruge det samme materiale, skal der købes en ny licens til produktet.
HVAD SKER DER, HVIS FILER ELLER MATERIALE BLIVER KOPIERET ELLER DELT DIGITALT?
Hvis en enkeltbruger eller en skole deler materialet ud over det antal licenser, man har, vil kontiene blive lukket, og man vil blive efterfaktureret for det antal brugere, som kan have fået adgang til det delte materiale. Desværre har jeg været nødt til at gøre dette et par gange, og det er hverken sjovt for mig eller for skolen, som ender med en stor regning. Respektér venligst mit arbejde og sørg for at have det korrekte antal licenser til et produkt eller det rette antal brugere på skolelicensen.
JEG HAR FUNDET FEJL I ET MATERIALE
Hvis du finder stavefejl eller andet, bedes du kontakte mig, så retter vi det hurtigst muligt.
JEG MODTAGER IKKE MAIL FRA DIG
Hvis du har tilmeldt dig maillisten, men ikke modtager nyhedsbreve og mails om gratisprodukter, så tag venligst kontakt, så hjælper jeg dig.
SKOLEN ØNSKER AT BETALE MED FAKTURA
Skoler, der ønsker at betale med faktura, kan sende bestilling pr. mail og få tilsendt faktura. Skolen skal da oprette en gratis konto, hvor ordren vil blive lagt ind. I bestillingsmailen skal følgende oplysninger fremgå:
- e-mailadressen som kontoen er registreret med
- kontaktperson for bestillingen
- fakturaadresse samt CVR-nummer og evt. referencenummer til fakturaen


