Beskrivelse
Dette er læsediplomerne jeg bruger i mine klasser for at motivere både mine stærke og svage læsere. Jeg har god erfaring med at bruge oplægget fra efter jul i 1. klasse og videre op til og med 6. klasse. Andre har meldt om vellykket brug til og med 7. klasse og med enkelt elever.
Med denne pakke kan du vælge om du vil have diplomerne i A4 eller A3 format. Print det ønskede format og skriv elevens navn på efterfølgende, eller skriv navnet ind digitalt inden print.
Systemet kan følges på samme måde uanset om du tæller læste minutter eller læste sider. Der medfølger diplomer for antal læste sider: 50, 150, 300, 500, 750, 1000, 1250, 1500, 2000 og 3000 sider, samt 10 redigerbare diplomer til antal læste minutter, hvor du selv vælger tiden.
Der medfølger også et skema med “Se hvad vi læser!”, hvor eleverne kan indskrive de bøger de læser, samt give en kort vurdering, når bogen er færdiglæst. Desuden er der læselog for klassen, hvor de noterer antalt læste sider/minutter, og en oversigt til læreren, som kan redigeres digitalt eller printes ud og indskrives i hånden.
Diplomerne er inddelt i 10 niveuer, hvor de første kommer tættere end diplomerne mod slutningen. Dette for at eleverne tidligt føler mestring, og så man kan starte med det allerede i 1. klasse.
Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.