Beskrivelse
Kommerciel licens til alle TF-fonte
Giv dig selv fuld frihed til at skabe og dele undervisningsmateriale med fonte fra Teaching FUNtastic!
Denne kommercielle licens gælder for alle Teaching FUNtastic-fonte – uanset om du bruger én eller ti af dem i dit arbejde. Du køber licensen én gang, og den gælder for altid. Fontene købes separat, men denne licens giver dig ret til at bruge dem i alt materiale, der deles eller sælges videre.
Hvorfor har du brug for denne licens?
Mange lærere laver flotte opgaver til deres egen klasse – og ønsker at dele dem med kolleger, på skolen eller i lærergrupper online. Med denne licens kan du gøre netop det, helt lovligt. Uden licens er fontene kun til personlig brug, og materiale der deles videre, betragtes som kommercielt brug – selv hvis det deles gratis.
Denne licens sikrer, at du kan bruge fontene, som du ønsker, uden risiko for brud på ophavsretten.
Dette får du med en kommerciel licens
Med den kommercielle licens kan du bruge TF-fontene i alt materiale, du skaber og deler videre: arbejdsark, spil, plakater, salgsprodukter m.m. Du kan bruge dem i både digitale og trykte ressourcer, og du kan udgive på egne hjemmesider, i lærergrupper eller på salgsplatforme som Undervisningsbyen.
Du får også ret til at bruge fontene i markedsføring, grafik og visuel profil for dine ressourcer. Licensen gælder for én person og følger dig, så længe du skaber og deler indhold.
Vigtigt om brud på licensen
Brug af TF-fonte i kommercielt materiale uden gyldig licens vil medføre efterfakturering med et højere beløb end licensprisen. Dette er for at beskytte ophavsretten og det arbejde, der ligger bag fontene. Det er derfor både rimeligt og fordelagtigt at sikre dig licensen, før du publicerer noget.
Kreditering ved brug
Når fontene bruges i kommercielt materiale, skal Teaching FUNtastic krediteres med et link til www.teachingfuntastic.dk – og gerne med det krediteringsbillede, der følger med købet.






Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.