Beskrivelse
Alle kan læse – på deres niveau
Det kan ofte være en udfordring at finde faktatekster, der passer til alle elever i klassen. Nogle har brug for korte, helt enkle sætninger, mens andre har brug for længere tekster og flere faglige begreber. Med niveaudelte læsetekster kan alle læse om det samme emne, men på et niveau, hvor de oplever succes. Dermed kan hele klassen tale sammen om indholdet, svare på de samme spørgsmål og lære af hinanden – uanset læseniveau.
Tre læseniveauer, der skaber succes
Hvert tema med fem tekster findes i tre niveauer. På niveau 1 er sproget meget enkelt, med korte sætninger og få fagord. Det giver en tryg indgang til faktatekster for de elever, der har brug for letlæst indhold – noget som ellers kan være svært at finde. Niveau 2 bygger videre med korte afsnit og en tydelig struktur, mens niveau 3 indeholder mere informationstunge tekster med længere sætninger og et sværere ordforråd. Samlet gør de tre niveauer det muligt at tilpasse læsningen uden at skulle bruge helt forskellige tekster i klassen.
Læselyst gennem spændende emner
Indholdet i teksterne er valgt for at vække engagement og nysgerrighed. Når eleverne læser om emner, der interesserer dem, bliver det lettere at opleve glæde og motivation i læseprocessen. Teksterne er skrevet med en dysleksivenlig skrifttype, som gør dem ekstra velegnede til elever med læse- og skrivevanskeligheder. Derudover findes de både på dansk og engelsk, så de kan bruges på tværs af fag og niveauer.
Nemme at bruge i undervisningen
Materialet kan tilpasses på mange måder. Teksterne kan lamineres og foldes til læsekort med billede på forsiden og tekst på bagsiden, samles til små hæfter eller bruges digitalt på tablet. Serien med niveaudelte læsetekster opdateres løbende, så du altid kan finde nye og varierede emner, der passer til dine elever.
Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.